Hvem er vi? Hvem er Frederik?

Hvem er vi?

Hvem er Frederik?

Velkommen til bloggen og dens første indlæg. På denne side vil I få muligheden for at få et helt særskilt indblik i hvem der har ført drømmen om BLO-store ud i livet.

I dette indlæg får I lov til at møde Frederik, som udgør halvdelen af BLO-store teamet. Frederik er en dejlig ung mand på 25 år, som er født og opvokset i Aalborg. I skrivende stund har han været kærester med Katrine i 3 år og de bor sammen i en andelslejlighed i Aalborg.

Foruden at være BLO-stores økonomiske geni, er Frederik den eneste programmør og designer på hjemmesiden. Fun fact, Frederik har selv “bygget” webshoppen og har i året op til lanceringen – hold nu fast – helt på egen hånd, lært sig selv at kode hjemmesider (hvilket også vil sige at BLO-store ikke altid har set lige billedskøn ud, men det gør den heldigvis nu!).

Frederik læser nu, mere eller mindre som følge af interessen for kodning igennem BLO-store projektet, en bachelor i Informationsteknologi  på Aalborg Universitet på fuld tid. Han er også frivillig hos Red Barnets Ungdom – sikke en mand!

Som I ser ligger Frederiks passion for projektet ikke nødvendigvis i produktet, makeuppen, men i at være med til at skabe noget nyt og i særdeleshed en ny platform for personer som Katrine nemt, trygt og bevidst kan shoppe makeup.
Hvis I har spørgsmål til Frederik, vores webshop eller produkterne er I meget velkomne til at skrive en kommentar til os eller
smide os en mail.

Related Posts
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *