Cruelty-free

Desværre har vi ikke en oversættelse på dansk for cruelty free  der rigtig passer endnu. Men cruelty free betyder at et kosmetikprodukt er udviklet og fremstillet ved hjælp af metoder der er fri for dyremishandling og dyreforsøg. Så tænker du måske “Jamen sig mig engang, er den slags ikke ulovligt i Europa?” Og jo, det er det.

‘The bans are known as ‘the testing bans’. From 11 March 2013, the EU completed the ban on the sale
of cosmetics animal-tested after that date anywhere in the world. The ban applies to both cosmetics products and ingredients, again irrespective of whether there are alternatives. It is known as the ‘marketing ban’ (crueltyfreeinternational.org).

Hvorfor er det så at jeg køber fra cruelty free mærker?

Ovenfor står der at EU at forbyder al salg af kosmetiske produkter der var testet på dyr fra d. 11. marts 2013 hvorend i verden det kom fra. Forbuddet gælder både kosmetikprodukter og ingredienser. Så spørger du nok ” Men hvorfor er det så så vigtigt om jeg køber makeup der er cruelty free eller ej?”. Det mener vi stadig at det er, for helt simpelt skal det heller ikke være. Der er nemlig forskel på om firmaer der sælger i Europa (og dermed kun kan sælge produkter der ikke er testet på dyr) også sælger i f.eks Kina. I Kina er det nemlig ofte automatisk påkrævet at kosmetikprodukter skal testes på dyr før de må sælges*. Det vil sige at selvom man køber produkter i Danmark fra M.A.C eller NARS er de specifikke produkter man får med hjem ikke testede på dyr, men det betyder også at disse makeupmoguler stadig sælger til lande der tester på dyr. Man skulle tro at professionelle og højtagtede mærker som L’Oreal, Estée Lauder, Bobbi Brown osv. ville have magt og økonomisk overskud til at hjælpe med at udrydde test på dyr i hele verden.

3D kopier af hudceller er det nye!

Det er nemlig så nemt at komme udenom at det gør helt ondt. Der er udviklet alternative metoder til at teste med, heriblandt via doneret menneskeblod, en 3D kopi af menneskelige hudceller og sågar “organs-on-chips” altså microchips der indeholder menneskeceller der er dyrket i et topmoderne system der skal efterligne strukturen og funktionen af de menneskelige organer og organsystemer (peta.org). Så kan det være at du tænker “Jamen altså! Hvis det er så fancy er det sikkert alt for dyrt!”. Næ! Til det kan vi kun sige at det slet ikke er tilfældet. Det er nemlig ifølge PETA billigere ikke at teste på dyr!

Hos BLO-store går vi rigtig meget op i dyr. Ja, vi elsker dyr! Vi går også rigtigt meget op i velfærd og velvære og tror på at man ved at være oplyst i sin måde at shoppe på får man bonuspoint på både velfærds- og velværekontoen. Hos BLO-store vil vi bestræbe os på at skabe en gennemsigtighed for forbrugeren om, hvorvidt de mærker vi sælger her på siden tester på dyr udenfor Europa. Det gør vi ved at tjekke at mærkerne er certificerede med disse kanin-logoer eller ved at få en skriftlig bekræftelse på at de ikke tester på dyr. Punktum. Der findes kun TRE logoer der sikrer at et mærke er ægte cruelty free:  Leaping Bunny, Caring Consumer og CCF Rabbit.

*NOTE: Dette er dog nyligt blevet italesat af PETA (cosmeticsdesign-asia.com).

(crueltyfreekitty.com)

Hos BLO-store elsker vi dyr og vi mener ikke at nogen dyr fortjener at bliver misbrugt og mishandlet nogensinde – og slet ikke til fordel for menneskers forfængelighed. Vi håber at denne side har været informativ og du skal være velkommen til at kigge på vores produkter. Hvis du stadig brænder inde med spørgsmål omkring cruelty free holdningen eller måden vi behandler det på så er du velkommen til at skrive en mail til os.

Mvh. Frederik & Katrine

/Ejere og stiftere af BLO-store

 

Kilder:

Cruelty Free International

PETA

Cruelty Free Kitty