Hvem er vi? Hvem er Katrine?

Hvem er vi?

Hvem er Katrine?

Velkommen til bloggen og dens andet indlæg. På denne side vil I få muligheden for at få et helt særskilt indblik i, hvem der har ført drømmen om BLO-store ud i livet.

I dette indlæg får I lov til at møde Katrine, som udgør den anden halvdel af BLO-store teamet. Katrine er 25 år og er, ligesom Frederik, født og opvokset i Aalborg. Foruden makeup elsker Katrine engelsk litteratur (i særdeleshed Charles Dickens) og indierockmusik.

Katrine har, med sin finger på pulsen i makuppens verden og sin kreativitet, ansvaret for at udvælge produkter og kampagner som bliver ført på BLO-store. Katrine elsker de små detaljer i alle facetter ved køb, salg og brug af makeup, hvorfor du vil opleve små ekstra personlige detaljer både på hjemmesiden, men i høj grad også i forbindelse med ordrer.

Katrine har lige læst et semester på Regent’s University London, men til daglig læser hun på sidste semester af sin bachelor i Engelsk på Aalborg Universitet. Desuden har Katrine før haft en makeupblog, men nu lever hendes kreative interesse i makeup videre i BLO-store.

BLO-store har været en naturlig forlængelse for Katrine. Det havde længe været en udfordring for Katrine, at finde makeup inden for Danmarks grænser, som levede op til hendes standarder. Som den store dyreelsker som Katrine er, ønskede hun at hendes produkter var fra et “ægte” cruelty free firma og helst også gerne vegansk og parabenefri. Det er en af Katrines drømme at få et stort udvalg af cruelty free, veganske og parabenefri produkter til Danmark, så det ikke længere er en kompleks process at finde den slags produkter, som lever op til ens krav.

Hvis I har spørgsmål til Katrine, vores webshop eller produkterne er I meget velkomne til at skrive en kommentar til os eller
smide os en mail.

Related Posts
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *